EFTERSKOLE ER SLUT.. WHAT NOW?


Såå.. det er slet ikke på sin plads at sige undskyld, for en undskyldning er ikke nok.
Det er helt pinligt, at se, at det er de samme planlagte-kæde-indlæg, der har været vist frem på bloggen den sidste måned (!). 

Men altså, mit efterskoleår stoppede i lørdags. Det vil altså sige, at jeg har brugt den sidste måneds tid på at nyde efterskole livet, fået mig en kæreste (ja, sagde hende, der hader kærlighed...), men vigtigst af alt, så har jeg været omgivet af de mennesker jeg holder af. Det er alt ligefra mine efterskolebuddies, til min veninde Sara, hvor vi tog til One Direction koncert og min familie, da vi tog på en forlænget weekendtur til Tyskland.
Så som I kan høre, så har jeg ikke ligget på den lade side, og jeg vil ønske, at jeg havde brugt mere tid på at forevige det hele med billeder og vise det til jer, men sandheden er vel bare, at jeg har levet i nuet.


Nu, hvor jeg har grædt ud over mit efterskole år, mine latterligt dårlige karakterer til eksamen (for derefter at slutte af med et brag af et 12-tal i engelsk) og bare indset at livet går videre, så tænker I sikkert; Hvad nu? 
Det er sådan, at jeg er kommet ind på et gymnasium i by tæt på. Jeg skal gå på en IB-linje, for at dyrke min passion for at tale engelsk.
For at være ærlig, så valgte jeg IB, da jeg aldrig har haft en idé om, hvad jeg egentlig vil studere. Så IB er egentlig bare min måde at gå i gymnasiet på, samtidig med, at jeg får talt en masse engelsk.


Nu er det sommerferie, og jeg vil forsøge at få bloggen op at køre igen, for jeg må indrømme, at jeg savner det en del. Det at sidde og skrive til jer, som jeg gør nu og tage billeder af random stuff.
Så don't you worry - jeg har ikke glemt bloggen helt. Og hvis mine tanker bliver opfyldt, så skulle den gerne være på benene igen inden sommeren er ovre. 


Lad mig vide, hvad dine fremtidsplaner er 
- eller blot, hvad du render rundt og laver nu?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar