WHY BEING SHORT IS AMAZING

Picture found on weheartit.com

Det er ingen hemmelighed, at jeg er utrolig lav. Det er også tit et samtaleemne i nærheden af mig; Hvor høj er du egentlig? Kan du godt nå dit og dat? Må du prøve forlystelserne? Bliver du nemt sur, fordi du er tættere på helvedet? Well.. jeg har hørt lidt af hvert efterhånden.
Sandheden er, at ja, det kan da være pisseirriterende at være lav, men der er altså også nogle dejlige fordele, som jeg gerne vil dele med jer.

Jeg har lært at elske min højde og lært at leve med, at sådan er jeg blevet, så jeg håber, at hvis der sidder nogen derude, der har problemer med at være lav - at dette indlæg vil kunne give jer et mere positivt syn på det.


Du er altid forrest på gruppebilleder, og på den måde forsvinder du ikke væk i mængden, som hende den normale i midten. En anden positiv ting er, hvis du virkelig har en dårlig hårdag, og ikke vil være på billedet, så sniger du dig bare bag ham den høje.

Du kan altid strække benene. Hvis der er noget, jeg har lagt mærke til på diverse busturer og flyturer med min skole sidste år, så er det at folk brokker sig over, der ikke er nok benplads. Dette gælder selvfølgelig ikke for os lave mennesker, for vi kan ligge ned på sædet og sove. 
Jealous?, yes I think so.

Heels er altid et go. Du har sikkert en høj veninde, der ville ønske hun kunne bære stilletter, men det kan hun bare ikke, for så er hun seriøst en giraf. Darling, du kan bære alle de stilletter du vil (vel at mærke, at du kan gå i dem). Derudover er du ligepludselig på samme højde med alle andre til festen, og slipper derfor for, at folk spilder deres drinks ned på dig.

Du kan altid stå forrest. Til alle anledninger kan du pænt spørge om du ikke må komme foran folk, for det er intet problem - for de kan nemlig stadig se over dig. Dette er altså en fordel til f.eks. klasselektioner og diverse koncerter (folk er virkelig søde ved lave mennesker til koncerter). 

Du kan spare sygt mange penge på sko. For du kan købe dem i børneafdelingen.
Eksempel: Jeg skulle for nogle år siden købe mine Nike Air Max. Min størrelse var altså børneafdelingen, og jeg fik derfor skoene 400-500kr billigere.

De fleste piger vil gerne have en mand, der er højere. Well no problem, alle mennesker er højere end dig, selv ham den lave fra 3-klassen fra din folkeskole.

Du kan altid få folk til at tage ting ned fra hylderne. Om det er glassene i køkkenet, forsøgsapperater i skolen eller blot hjælp til at få dine tasker ned fra øverste hylde i skabet - folk er virkelig hjælpsomme, og ofte spørger de om du har brug for hjælp, inden du selv når at spørge.

Hide and seek og limbo. Behøver jeg sige mere? 

Folk synes du er mega cute. Okay, hvis du hører det alt for ofte, er det måske lidt irriterende. Men overvej det om 20 år, hvor folk tror du er yngre. Det giver bonus i længden.


Nu hvor du har læst alle disse ting.. så håber jeg, at du er enig med mig i, at være lav er en fantastisk ting, og du skal nyde det i fulde drag.

2 kommentarer:

  1. Du har så ret i alle de ting du skriver! Jeg er også selv lav og synes også det er pisse irriterende når folk altid skal påpege det. Jeg har også fundet ud af at alle de ting du næver er det der er rigtig fedt ved at være lav. Jeg elsker det :)
    - Super fedt indlæg! :D

    Knus
    guldstjernen.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh, hvor er jeg glad for at høre, at du har det på samme måde! :-)
      Tak

      Slet