TO BE CHEATED ON

Jeg er nået til et punkt i mit liv, hvor jeg har brug for at komme ud med mine tanker og oplevelser, men samtidig er jeg også en person, der går meget op i ikke at udstille andre mennesker negativt. Ligemeget, hvor meget lort folk har gjort, så er der ingen mennesker, der fortjener at blive udstillet negativt. Derfor har jeg også længe holdt tilbage med mine tanker, og det har desværre endt med at påvirke mig negativt. Jeg har den dag i dag svært ved at stole på en person af det modsatte køn, for hvad nu hvis alle drenge er ligesom den fyr, der behandlede mig skidt. Jeg har skubbet en ny fyr væk, som ærlig talt gav mig ro i kroppen for første gang i et halvt år, men frygten og angsten lå bare i mit baghoved og styrede mig i en negativ retning, der har gjort, at jeg ikke længere har kontakt til den nye fyr, men jeg er også begyndt at komme tilbage til det sted, hvor jeg ikke længere er glad. 

Jeg har altid været en person, der har puttet et smil på læben og bare ladet som om at alt var godt. Men sandheden er, at alt ikke er godt. Jeg har det elendigt.

Jeg har brug for at komme ud med mine tanker. Men inden jeg ender med at skrive et roman af et indlæg, som er meget anerledes end normale blogindlæg, så er det her ikke et indlæg, der skal udstille min eks. Folk skal træffe deres egne beslutninger og holdninger når de lærer ham at kende, jeg kan bare kun se det negative, efter min oplevelse. En oplevelse, der tærer mig psykisk hver dag, og det kommer det til i lang tid, for som jeg skrev, hver gang jeg endelig kan trække vejret ordentligt, så kommer frygten tilbage.



Som I kan regne ud i overskriften, så blev jeg cheated on. Men det er overhovedet ikke dér det hele starter. 
Det starter en uge i december, hvor jeg er syg, men tager til Sjælland for at besøge ham. Vi er lidt i seng sammen, det gør man nu engang når man er et par i dagens Danmark. Lørdag nat bliver jeg dumpet på den groveste måde, at jeg ikke engang kan skrive det. Det skete på en så respektløs måde, og for at sige det mildt; Jeg sov på banegården. Der var storm den nat, og togene kørte ikke. Jeg havde ikke strøm på min telefon, og jeg var panisk. Tror aldrig, at jeg har haft det dårligt før. Personen jeg troede elskede mig, havde åbenbart gået rundt uden følelser for mig længe, og udnyttet mig og sagt han elskede mig - alt imens forholdet var en stor løgn.
Indenfor den næste måneds tid var min menstruation så også forsinket. Jeg skriver det til ham, for ligeså meget jeg hadede ham, ligeså vigtigt er det for mig at udvise respekt overfor andre mennesker, så selvfølgelig skulle han vide det. Det blev til en god omgang blokeringer på diverse sociale medier, og jeg stod nu alene, med en ekskæreste, der var ligeglad hvis jeg skulle være gravid. Derudover blev der sendt rygter rundt til gamle efterskolevenner, at jeg kun sagde det med min menstruation for at få ham tilbage. Så ikke nok med, at jeg havde det elendigt, jeg blev også stemplet negativt overfor alle vores fællesvenner på endnu en løgn. 
For et par uger siden fandt jeg ud af den egentlige grund til, at han slog op - han havde fundet en anden pige dengang, og er stadig sammen med hende den dag i dag. Kort sagt; Han var mig utro. 
Jeg boede (og gør stadig) 2-3 timer væk og levede i god tro på, at min elskede kæreste var fantastisk alt imens, at han hyggede sig med en anden.

Det værste af det hele, er at det ikke var ham, der fortalte den egentlige grund til at han slog op. Jeg frygter stadig at skulle se ham, for jeg vil gerne styre mit temperament, men jeg har så meget imod mennesker der er utro, og når jeg så ved, hvor meget smerte han tilførte mig. Jeg ender nok bare med at ignorere ham - mest for hans egen skyld, for jeg ved ikke, hvad mit temperament kunne gøre.

Jeg kan dog være rigtig glad for, at min familie og venner virkelig har vist, hvor meget jeg betyder for dem. De har været der for mig, når jeg klokken lort om natten har haft det elendigt. De har støttet mig og lige givet mig et ekstra kram når de kunne se jeg var nede. Det er jeg så taknemmelig for. Uden den støtte, så ville jeg ikke kunne smile i hverdagen.



Jeg ved ikke helt, hvor jeg vil hen med dette indlæg, men det var rart at få luftet tankerne lidt - og ikke kun i min egen notesbog. 
Jeg vil gerne have, at I alle sammen tænker jer om en ekstra gang, hvis I mister følelserne for en person. Slå op med dem, inden I finder en anden. For, hvis I virkelig elskede vedkommende engang, så er det den mindste smule respekt man kan give. 

Ha' en fantastisk god weekend, behandl andre mennesker med respekt og få det bedste ud af de omgivelser og mennesker I er velsignet med at have omkring jer. :) <3 

Så vil jeg ligeså nyde, at jeg fylder år og kommer ind i en "ny verden". Forhåbentlig kan alle de gode oplevelser få mit humør lidt op igen, og give mig troen tilbage på, at der altså stadig findes gode drenge.


// This was a very personal post, I'm not in the mood to translate it now, but you are more than welcome to google translate it //




Ingen kommentarer:

Send en kommentar