GOODIEBOX - MARTS

Jeg var i lørdags et smut forbi vores lokale pakkehus, hvor jeg hentede en længe ventet pakke - nemlig martsboksen.
Denne måneds tema er Goodieboxprisen, som er en pris til Danish Beauty Award, hvor os goodiebox abbonementer kan stemme på, hvilke af denne måneds favoritter, der skal vinde. 

Månedens boks er 6 styks fullsize produkter, hvilket er helt vildt lækkert! For så slipper man for at have en masse små ubrugelige ting, men derimod en masse ting, man kan se frem til at prøve. Og jeg ser i hvert fald meget frem til at prøve de produkter, der er i boksen denne måned.

Gosh Copenhagen - Defining brow gel
Denne fine lille sag, er nok den jeg glæder mig allermest til at prøve! Jeg har nemlig længe villet købe noget til mine bryn, men har simpelthen ikke fået det gjort, så det er superlækkert, at have fået en bryn gel i pakken.
Den koster 80kr, og jeg kan forestille mig, at den kan købes i Matas.

Karmameju Star - Micellar Water 02
Dette fine produkt er en micellar water, der har et 3-i-1-renseprodukt, som er det jeg glæder mig til at afprøve. Den skulle fjerne urenheder og makeup blidt, samtidig med at den toner og fugter huden, så det lyder meget lovende.
Den kan købes til 149kr

Ecooking - Multibalm
Det næste produkt er en meget lovende multibalm, der skal være med til at modvirke udslæt, tør/sart hud, læber, rifter og sår. Personligt kommer jeg nok mest til at bruge dem på mine læber, samt ved rifter og sår. Jeg glæder mig dog meget til at afprøve den, da den simpelthen ser så sød ud. 
Den koster 159kr for 75ml og 99kr for 30ml

Jorgobé - White Tea Balancing Cream
Jeg glæder mig utrolig meget til at afprøve denne creme, da den lover guld og grønne skove. Det er en creme, der skal kunne holde huden i balance, og den regulerer sig til ens hudtype - så hvis man har fedtet hud, fikser den det, og hvis man har tør hud, så fikser den også det. Det lyder da super fantastisk! Og også lidt for godt til at være sandt, men det må tiden jo vise.
Den koster 168kr

The Body Shop - Honey Bronze Tinted Leg Mist
Først og fremmest, beklager jeg billedet, men teksten og den mørke farve på flasken er altså ikke til at få et ordentligt billede af i det lys jeg lige havde.
Dette er en Leg mist, der skulle give en ensartet bronzefarvet glød på et øjeblik. Den kan anvendes på både ben, mave, hals og arme, så det kan være, at jeg skal gøre lidt brug af denne, når vi begynder og skulle bytte bukserne ud med nogle shorts. 
Prisen er 185kr og kan selvfølgelig købes i Body Shops butikker.

Maria Nila - Luminous Colour Masque
Sidst, men bestemt ikke mindst, har vi denne hårkur fra Maria Nila. Jeg har aldrig hørt om mærket før, så jeg er meget spændt på at fine ud af, hvordan deres kvalitet er. 
Det er en hårkur der styrker, fugter og genskaber håret. Den skal bare sidde i håret i 3 minuter, hvorefter den skyldes ud, og så skulle duften være en lækker granatæble duft, mmm! 
Prisen er 209kr


Jeg glæder mig i hvert fald utrolig meget til at få afprøvet alle disse lækre produkter! Og hvor har man dog fået meget for pengene denne gang.

Har du modtaget boksen?
Hvis ja, hvilket produkt glæder du dig mest til at prøve?

// This is a blogpost about a danish company Goodiebox. They sent out beauty products each month, and this was the march box //

Ingen kommentarer:

Send en kommentar