HYPNOTISØR - HVAD, HVORDAN, HVORFOR? 

Som nogle af jer måske ved, så besøger jeg engang imellem en hypnotisør. Jeg får dagligt rigtig mange spørgsmål vedrørende lige præcis dette emne, da folk er meget skeptiske overfor det - fordi man kun kender til "de sjove scenarier", man ser i tv'et. 
Jeg tænkte derfor, at jeg ville skrive lidt om mine oplevelser, og hvorfor det er noget jeg har benyttet mig af. 
Måske det kan hjælpe nogle af jer derude, der har det lidt svært engang imellem.

Picture found on weheartit.com

HVORFOR VALGTE DU EN HYPNOTISØR?
Det starter egentlig rigtig mange år tilbage, hvor jeg var i en knap så positiv periode af mit liv. Jeg havde prøvet flere psykologer, og var bare ikke vild med det. Som et sidste håb fandt min mor vidst en annonce omkring hypnose, hvor vi så valgte at tage ud og prøve det af. 
Jeg var der 2-3 gange (kan ikke helt huske det), og var faktisk "kureret" allerede der.

HVAD ER EN HYPNOTISØR?
En hypnotisør er en person, der hjælper dig ind i den tilstand, der kaldes en hypnose. Hypnose er en tilstand, hvor bevisthedens kritiske sans bliver en mental fokusering. Man er mere tilbøjelig til at opfatte det man vælger at fokusere på imens du er i denne "trance". Hypnosen hjælper en med at gå ind i ens underbevidsthed, og det er her, hvor hypnotisøren hjælper dig på vej.

HVAD BLIVER DU HYPNOTISERET FOR?
Den dag i dag, bliver jeg hypnotiseret for min allergi. 
Tilbage i december var jeg faktisk lige blevet dumpet første gang jeg skulle hypnotiseres for min allergi, hvilket gjorde, at jeg også blev hypnotiseret lidt for min eks, sådan så jeg ikke havde hadske følelser for ham, men at han egentlig bare er der - og det har jeg det okay med. 
Jeg har så efterfølgende været der igen, hvor vi 90% har fokuseret på min allergi, og ellers bare de ting, der påvirker mig i min dagligdag.

HVORDAN FOREGÅR HYPNOSEN?
Nu taler jeg ud fra mine egne erfaringer, så det er selvfølgelig ikke sikkert, at alles hypnoser foregår på samme måde.
Ved mig har det startet med, at vi har siddet og snakket om lidt forskellige ting, og hvor vi har snakket om det er noget jeg gerne vil gøre noget ved. Det kan være en dårlig attitude, det kan være eksamensangst, dårlige oplevelser med en veninde, allergi etc.
Så kommer jeg ind i en "trance" - det som er anderledes end, hvad folk tror er, at man altså er 100% tilstede. Du kan selv styre, hvad du vil sige, og du er på intet tidspunkt fuldstændig væk. Man kommer ind i en "trance", hvor man er meget afslappet.
Så har jeg ligesom skulle åbne forskellige døre, hvor mit dilemma har siddet bagved. I allergi tilfælde kunne det måske bare være et par katte, så bliver man spurgt om en masse forskellige følelser, og til sidst "trækker" hun det ud af en. Dette kan foregå et par gange, før din krop er afslappet igen.
Så til sidst, bliver du ligeså stille "vækket" igen, og man får lige et glas vand, imens vi sidder og snakker lidt om, hvad jeg skal hjem og gøre nu. Jeg har før fået nogle udfordringer jeg har skulle klare.
Og så vil jeg lige sige, at man altså er sygt træt bagefter! 

HVAD KOSTER DET?
Igen taler jeg for mine egne erfaringer.
Min hypnotisør koster 1500kr pr gang. Tiden varieres, og i gennemsnittet tager det 2 timer. Jeg har både prøvet, at det har taget under, men også over, så det er ikke sådan, at hun bare stopper midt i det hele fordi nu er tiden ovre - nej, det tager den tid det tager.

HVEM HAR DU GÅET HOS?
Jeg har gået hos Brodal Klinik, som ligger i Vejen. Jeg har selv skulle køre lidt for at komme derhen, men det er altså det hele værd!

Har du nogensinde prøvet det?

// A little blogpost about my experiences with being hypnotized. Have you ever tried it? //

Follow me on bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar