OPSKRIFT: JORDBÆRTÆRTE


Da jeg holdte fødselsdag i weekenden lavede jeg blandt andet mine super lækre jordbærtærter - og folk var vilde med dem! Fik kun positiv respons tilbage, og derfor vil jeg selvfølgelig også dele opskriften med jer, så I kan imponere jeres venner og familie.

Det skal du bruge:
Mørdej:
150g hvedemel
100g smør
50g sukker
1/2 æg

Fyld: 
100g smør
100g sukker
100g ren rå marcipan
1/2 æg

Pynt:
100g mørk chokolade (44%+)

Creme:
2.5dl sødmælk
1/2 brev kagecreme (pulver)
2.5dl piskefløde

Pynt:
Jordbær til pynt (ca. en bakke)

Sådan gør du:
Ælt mørdejen sammen og sæt den i køleskabet i minimum en time

Fyld: Blødgør smørret lidt. Rør smør og sukker sammen og tilsæt den revne marcipan og et halvt sammenpisket æg.

Hvis du kan, så rul mørdejen ud og læg den i en smurt tærteform. Personligt tog jeg bare nogle stykker og pressede dem ned i formen og til sørgede for, at alt sad godt sammen.
Læg fyldet på og bag den ved 200g i alm. ovn i 20 minutter.

Pynt: Afkøl kagen og hæld den smeltede chokolade ud over. Sørg for at fordele chokoladen ligeligt.

Creme: Rør mælk og kagecreme, og stil det koldt til det er blevet tykt - dette er som regel 30min.
Vend den piskede piskefløde/flødeskummen i cremen og fordel flødeskumscremen på tærten.

Pynt: Skær jordbærerne halvt over og sæt dem på kagen lige som du vil have det! 


Har du også en fantastisk god opskrift på jordbærtærte?

Lad mig endelig høre om jeres oplevelse med jordbærtærten, hvis I giver jer i kast med den!


// In Denmark we love a good strawberry pie (see the picture), and this is my recipe on how to make the best of them //

Ingen kommentarer:

Send en kommentar